Press "Enter" to skip to content

Borgerdrevet klimaprojekt: Gældfri & klimaneutral off-grid bydel på Fyn

Jettie Nielsen er født i ’56 og er bæredygtig projektmager/iværksætter. Hun har taget initiativ til det borgerdrevet klimaprojekt Grobund Brenderup sammen med Ole Dedenroth, forstander på Brenderup Højskole.

Hvad er Grobund Brenderup?

“Grobund Brenderup er en forening, hvor vi vil etablere vores egen off-grid bydel på Fyn, og allerhelst i den lille by Brenderup på Vestfyn. Her har vi et tæt og givende samarbejde med Brenderup Højskole, der arbejder med bæredygtigt byggeri, herunder Tiny Houses og off-grid huse.

Vi er et borgerdrevet klimaprojekt, hvor off-grid bydelen bliver designet af os, der skal bo der. Det har stor værdi for os, at vi selv kan skabe de rammer, som vi fremover skal leve med. Vi tror også, at det kan have værdi for samfundet som sådan, at bæredygtige løsninger udvikles af brugerne selv, i behørigt samarbejde med dem, der har den rette viden.

Idéudviklingsværksted

Vi er en del af Grobund familien, og derfor er vi også baseret på det samme værdigrundlag, der stiller krav om gældfrihed, affaldsfrihed og off-grid. I vores tilfælde betyder gældfrihed, at den jord, vi på et tidspunkt erhverver, overdrages til Fonden Gældfri og dermed ikke kan belånes.
Låne-friheden, off-grid konceptet og visionen om at bygge relative små boliger sigter på, at vi kan have en økonomi, der er overkommenlig. Sådan at der bliver overskud til at iværksætte, udvikle relationer og være medmennesker. Derfor er det også væsentligt for os, at vi kan holde omkostninger på et rimeligt niveau.”

Hvad er off-grid?

“Vores bæredygtighedsprofil har to ben – nemlig kravet om off-grid, samt et mål om at være så klimaneutral som muligt.

Klimaneutral betyder i vores tilfælde, at den samlede udledning af drivhusgasser for boliger og areal holdes så tæt på Zero som muligt.
For boligernes vedkommende sigter vi på, at regnskabet for drift og opførelse overholder den planetære grænse, som forskere har beregnet til 0,27 ton co2 udledning pr. år. pr. husstand à 2,6 PE, fordelt over 50 år.
Det betyder bl.a. at husene skal være små, lette at skille ad, flytbare, samt baseret på 100% vedvarende energi og bygges af materialer med forsvindende lille co2 emission.
Vi har indledt samarbejde med Syddansk Universitet om beregning af klimaaftrykket på 4 projekterede demo-huse, sådan at vi kan blive klogere på, hvordan vi konkret vælger materialer og løsninger.

Off-grid betyder, at en bolig eller bosætning er koblet af maingridèt, dvs. det store kollektive el-forsyningsnet. I vores projekt har vi også inddraget spildevands- og drikkevandsdelen, således at man også skal være frakoblet det lokale vandværk og den kommunale spildevandsafledning.

energisiden kræver off-grid systemet, at man kan lagre energi decentralt i en form for batterier. Udfordringen ved anvendelse af vedvarende energi som sol og vind er jo, at det er såvel sæson som vejrligsbaseret. Der kan være perioder næsten uden input og perioder med et stort input, f.eks når der er sol og vind samtidigt. Derfor er batteri eller anden form for lagring nødvendig til at afbalancere overskud- og underskudsituationer.
vand/spildevandssiden kræver det et system til opsamling af regnvand, samt bortskaffelse, når vandet er brugt i husholdning og toilet og derfor er blevet til spildevand.

Brenderup Højskole har allerede designet og bygget et off-grid hus, der indvinder regnvand og recirkulerer spildevand, samt er påtænkt selvforsynende med strøm (der er dog pt. ført netstrøm ind af hensyn til undervisningsforhold). Vi udvikler videre på systemerne fra off-grid huset og sigter på at gøre dem egnede til en hel bosætning. I den forbindelse er vi i dialog med forskere og udviklere bl.a fra SDU og DTU, som vil hjælpe os.”

Hvad kan off-grid?

“Off-grid er et set-up, der først og fremmest giver os mulighed for at have kontrol med eget ressourceforbrug hele vejen rundt. Efter vores mening er det nødvendigt at downsize vores energimæssige og materielle forbrug, hvis vi skal nå klimamålene. Når man er selvforsynende, giver det hele lidt sig selv: man kan forbruge det, som er muligt at producere uden at belaste.

I forhold til den samfundsmæssige forsyning kan off-grid og microgrids også være ret fornuftigt. Inden for international energiforskning findes der en strømning, som er fortaler for SIDE-systems. Smart Integrated Decentral Energy betyder, at man balancerer og udligner det svingende input fra sol og vind med lagring og enten kobler sig helt af netforsyningen eller kun har en enkelt tilkobling til en hel bosætning eller bydel. Ifølge forskere kan dette supplement af “selvforsyning” gøre hele energiforsyningen mere robust og effektiv, ligesom financieringen kan spredes, demokratiseres og øges.

Det samme kan vel siges om lokal håndtering af spildevand og overfladevand. Det kræver langt mindre energi og færre ressourcer end kloakering og store centrale renseanlæg. Alternative løsninger, der genanvender næringsstofferne, bliver også nemmere at financiere, når de er decentrale.”

Hvad ønsker du/I at opnå med Grobund Brenderup rent samfundsmæssigt?

“Det er vores drøm, at vi kan etablere en bydel, der er designet og styret af os selv, hvor vi som “indbyggere” kan trives og udvikle det bæredygtige liv, som vi brænder for. Det er vores primære mål. Hvis vi derudover kan inspirere andre, som vil samme vej, så er det skønt.

Selvom vi ikke har intentioner om at være en showcase, så vil vi hellere end gerne dele vores viden og erfaringer med andre. Og vi er ikke blinde for, at lige netop praktisk baseret peer-to-peer formidling er det mest effektfulde. Her kan vi så kalde det borger-til-borger formidling, og det vil vi sætte i system, når vi kommer dertil. Der er brug for tiltag, som vi borgere kan se os selv i, som er gennemskuelige og håndterbare, og som skaber tiltro til, at det nytter at gå i gang med at etablere rammer, der er baseret på co2 neutralitet.

I min optik er det vigtigt, at vores klimaneutrale løsninger bliver økonomisk tilgængelige for alle, herunder også studerende og lavindkomster. Vores demohuse skal derfor også være prisvenlige, så den lille bygherre uden nævneværdig formue og den selvstændige håndværker uden entrepriseafdeling også kan se sig i det.”

Tror du, at størstedelen af danskerne på et tidspunkt vil leve off-grid? 

“Nej. Jeg tror ikke, at størstedelen af befolkningen kommer til at leve off-grid, medmindre hele forsyningssystemet kollapser, og det skal man nok ikke ønske sig.

Men jeg vælger at tro på, at størstedelen af befolkningen kommer til at bo og leve klimaneutralt og dét senest i 2050. Ellers når vi jo ikke at afværge The Tipping Point, og det vil ikke være til at bære.

Jeg anser off-grid eller microgrids som et supplement til den offentligt distribuerede forsyning, som er med til at gøre hele systemet mere effektivt, samt ikke mindst robust og investeringsvenligt. Hvordan man i fremtiden skal afbalancere de decentrale lokale forsyninger og de centrale, må vi håbe, at der kommer en løsning på, som tager 100% afsæt i klimadagsordenen fremfor økonomiske interesser.”

Hvorfor har I valgt Brenderup i forhold til dette projekt?

“Vi valgte Brenderup fordi os, der kom til først, har en kærlighed til Brenderup Højskole. Derfor arbejder vi for, at off-gridbydelen skal være placeret i højskolens nærhed, så vores samarbejde også er en fysisk forbundethed, hvor eleverne nemt kan komme til os, og vi nemt kan komme til højskolen.
Derudover er Brenderup en fin lille by med en aktiv og engageret lokalbefolkning, og lokaludvalget ønsker os som en del af deres bysamfund.”

Brenderup Højskole (halmhuset)

Hvilken rolle spiller Brenderup Højskole i Grobund Brenderup?

“Brenderup Højskole har flere roller i forhold til vores projekt. Først og fremmest er skolen vores sociale rum og tilholdssted. Det er her, vi altid kan mødes og holde arrangementer, drikke kaffe, spise med samt overnatte, hvis det er nødvendigt. Det betyder rigtigt meget, at vi har denne ramme om vores aktiviteter. Uden det havde vi nok ikke klaret os gennem skærene indtil nu.
Samtidig er skolen også tilholdssted for mange andre aktive grupper og foreninger i lokalområdet, som vi så også træffer.

Off-grid workshop på Brenderup Højskole

Når vi får erhvervet en grund, så køber højskolen lodder og bliver bygherre på lige fod med os andre, og på den måde indgår de i foreningen. Eleverne kan så råde over et areal, hvor de kan bygge huse til andre bygherrer, demonstrationshuse eller hvad de nu finder ud af i hvert semester. På sigt drømmer både vi og højskolen om, at bosætninger og højskolen i fællesskab kan blive et inspirationssted for bæredygtigt og klimaneutralt off-grid byggeri, samt anvendelse af biomasse og genbrug som byggemateriale.
Højskolen som institution har ikke ejerskab eller rettigheder i forhold til bosætningen derudover.”

Hvad er de forskellige processer i forhold til opbygningen af Grobund Brenderup?

“Uh-ha, da. Det er en ret kompleks proces at komme igennem. Vi har allerede gjort nogle dyrekøbte erfaringer, hvor vi ikke har været skarpe nok på, hvordan man normalt håndterer et jordkøb/udbud ved en kommune. Så vi har dummet os, og spildt en masse tid på en grund, der ikke var brugbar for os.

Hvis man sætter sig op i helikopteren og kigger på processen som et landskab, så er der flere spor, som vi nødvendigvis må forfølge sideløbende.

a. Der skal erhverves et areal, der kan udstykkes, passer til vores formål, samt har en pris, der matcher vores økonomi.
Dvs. grunden skal ligge i byzone eller have en beliggenhed som gør, at der kan udvides til byzone.
Samtidig skal man medtænke, at den måde vi bygger på giver nogle udfordringer. Eksempelvis er vi jo afhængige af et godt solindfald, og kan derfor ikke bygge på en nordvendt skråning. Ligesom vi ikke kan udføre tungt entreprenørarbejde på jorden, eller lave regnvandsanlæg mv. med beton, da vi jo skal være klimaneutrale.
Samtidig skal prisen ikke være for høj, så den samlede pris for køb af et lille lod, klargøring af råjorden med veje, lys, parkering osv. er økonomisk overkommeligt, og ligger absolut under prisen for en kvm byggemodnet grund i samme område.

b. Der skal laves en lokalplan for det påtænkte område, som byrådet i kommunen skal vedtage. I vores tilfælde skal en sådan plan jo tage højde for såvel klimaneutralitet som off-grid og biodiversitetskrav. Det er derfor en anderledes lokalplan end de gængse.
Vi arbejder lige nu på et forlæg til en off-grid lokalplan, hvor vi får hjælp af et bredt netværk af kompetente folk, sådan at vi kan fremlægge et forslag for den kommune, hvor vi ender ved. Et forslag, hvor der er indarbejdet løsninger på de tekniske og juridiske udfordringer, som der er en del af. F.eks er det ikke tilladt at anvende regnvand til konsum, heller ikke når det er renset.

c. I vores eget regi, skal vi have etableret en indsamling af indskud, køb af grund, overdragelse til Fonden Gældfri, samt stifte grund”ejer”foreningen.

d. Sideløbende skal vi afklare og beslutte rammebetingelserne for vores bosætning. Skal vi lave begrænsning af loddernes størrelse, eller husenes størrelse ? Skal vi have loft over salgsprisen og giver det mening, når husene skal være flytbare ? Skal der være regler for affaldshåndtering osv. ?
Der er mange spørgsmål og beslutninger, som trænger sig på, og det skal vi have afklaret yderligere i den kommende tid. Vi er dog allerede enige om, at vores grundlag udfoldes i form af rammesættende betingelser.
Hvordan de enkelte husstande vil indrette sig herindenfor og hjemme ved dem selv, er ikke et anliggende for foreningen. Vi vil for enhver pris undgå moralisering og pådutten af andre.

e. Endelig er det også en opgave for os at arbejde med design og projektering af de kommende huse.
Her er det vigtigt for os, at folk, der ikke i forvejen er erfarne i byggeri, også kan være med. Derfor arbejder vi sammen med højskolen på, at der kan ydes hjælp og læring, f.eks i form af højskolekurser og workshops, samt opbygning af netværk af håndværkere og projekterende, der kan give råd og hjælpe til.

Off-grid workshop på Brenderup Højskole

Endelig medfører arbejdet med vores fire demo-huse også, at vi kan formidle, hvordan man bygger klimaneutralt. Mange af de aktiviteter går i gang og tager fart i løbet af foråret 2020.”

Hvordan kommer Grobund Brenderup til at fungere som landsby?

“Vi ser ikke på Grobund Brenderup som en landsby, underforstået et afgrænset samfund – men mere som en bydel, der er integreret i et andet lille bysamfund, der forhåbentlig bliver Brenderup. Derfor har vi ikke planer om at opbygge eller etablere egne institutioner osv, men at benytte os af de faciliteter, der allerede findes i lokalområdet.

Vi ønsker at udvikle så meget som muligt i sameksistens med det lokalområde og den kommune, vi bliver en del af. Eksempelvis har vi ikke nogen intention om, at bosætningen som helhed skal være selvforsynende med fødevarer. Det giver ikke mening, når vi kommer til at bo i et lokalområde, hvor der i forvejen er en rimelig produktion af gode økologiske grøntsager. På samme vis med vores kommende iværksætter og erhvervsdel – den skal integreres i det, som er i forvejen, osv.
Størstedelen af befolkningen ønsker at gå i en mere bæredygtig og klimavenlig retning, og sådan er det også i Brenderup, og mange andre små byer på Fyn.”

Bliver Grobund Brenderup anderledes i forhold til Grobund i Ebeltoft?

“Vi deler jo værdier med Grobund Ebeltoft, og Fonden Gældfri kommer også til at at eje vores jord. Så grundlæggende set, vil vi det samme.
I Ebeltoft er de startet med at købe fabrikken, som de er ved at udvikle til iværksætterhus, og arbejder derefter på at købe jord til bosætningen.

Vi køber først jord til bosætning, og arbejder derfra på at få etableret iværksætterdelen, og helst sammen med det kommende lokalsamfund.

I Ebeltoft, hvor de er tæt på mini-metropolen Århus, er der nok også flere unge aktivistisk indstillede folk end hos os, hvor vi indtil nu mest er befolket af skønne mennesker, i den lidt ældre aldersklasse. Det tror jeg kommer til at give et andet udtryk, hvor de i Ebeltoft bare giver den gas med at bygge finurlige huse. Folk i vores forening er nok mere til det sikre – og det er fint, vi skal ikke være ens.”

Hvad er din motivation for at få Grobund Brenderup til at lykkes?

“Først og fremmest er jeg motiveret af trangen til at rykke nogen hegnspæle sammen med andre gode mennesker. Innovation handler i bund og grund om at finde sammmen med dedikerede og passionerede legekammerater, som kan og især vil give noget af sig selv. Et projekt som det her, kalder på den slags mennesker, hele vejen rundt, og det er i sig selv ret berigende.

Dernæst, så drømmer jeg om at kunne bo i et fællesskab med andre, som både er kreative ivæksættertyper, og samtidig sætter klimadagsordenen højt, og derfor er motiverede for at handle både på egne og fællesskabets vegne. Jeg har boet rigtigt meget af mit liv i kollektive sammenhænge, og savner helt vildt den form for fællesskab, hvor alt (næsten) kan lade sig gøre.

Sidst men ikke mindst, så er der også en tilfredsstillelse ved at komme i mål, trods de hurdler som er undervejs – og sådan tror jeg at vi alle i foreningens kernegruppe har det. Derfor er vi ret vedholdende og gode til at se fremad, hver gang noget går os imod.

Udvikling sker som bekendt i ryk og selvom processen til tider minder om en ørkenvandring, så kommer der et gennembrud, hvor det hele løser sig på kort tid. Bare man selv husker hele tiden at udvikle det man kan i det små.
Se f.eks hvordan det er gået med halm som byggemateriale. Der startede vi i 90’erne med at udvikle og få testet og godkendt halm i forhold til 00’ernes bygningsregulativer, uden at det gav nogen effekt i forhold til byggebranchen som sådan.
Nogle stædige og vedholdende mennesker udviklede videre i et europæisk netværk og finpudsede formatet til et byggemodul, og fik lidt mere opmærksomhed og omsætning. Så kom klimaoprøret, og næsten fra den ene dag til den anden finder branchens aktører ud af, at man kan bygge med halm, træ, tang osv.
På få måneder nåes et gennembrud, der ligner en tilfældighed, men som er baseret på et årelangt, sejt træk, og mennesker som holdt ved – og man kan fortælle den samme historie om vindmøllerne og den vedvarende energi.”


Du kan følge med i Grobund Brenderup på foreningens FB-side og på Jetties LinkedIn profil, hvor Jettie skriver løbende om projektet.

Foreningen Grobund Brenderup tæller pt. 50 medlemmer. 

Ønsker man at bygge sit hus i off-grid bydelen vil et lille lod koste: 50.000 kr. - det svarer til en byggegrund på 200m2. 
Ønsker man et større lod på 400m2 vil det koste 80.000 kr.
Priserne dækker også:
Andel i 1.4 ha naturområde m. fredskov og fredet vådområde
Andel i ejendom på 170m2 beboelse (inkl. værksted på 70m2).
Administrationsomkostninger, gebyrer og klargøring af udstykning og 3 års drift af ejendom.

Det samlede areal af bydelen vil være ca. 4,2 ha. Der tilbydes 24 store lodder og 12 små.

Tak til Jettie for lån af fotos.


 

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mission News Theme by Compete Themes.