Press "Enter" to skip to content

Interviews: klimahandlinger i hverdagen

Her kan du læse om de mange bæredygtige løsninger, man kan handle ud fra i hverdagen.

Du kan møde Christina og hendes talrige kreative DIY-løsninger – Charlotte, der fortæller om familiens husstandssvindmølle – Jytte, der fortæller om sit job som klimavejleder på en folkeskole i Middelfart Kommune – Signe og familiens høns, der hjælper med affaldet – Malene & LøbForMiljøet – Magnus, der bl.a. fortæller om selvforsyning – Jannemieke & solenergi i Holland & bæredygtigt tøj – Bodil og hendes projekt SKODværk.

Christina & kreative løsninger

Christina - 37 år - uddannet psykoterapeut- gift med Jens - mor til 2 drenge på 6 og 7 år.

Hvad var det, der gjorde, at du sagde til dig selv, at det var nu, du skulle gøre noget for klimaet og handle?

Jeg har egentlig altid tænkt meget på miljøet og også været bekymret over dette.

Men det skærende punkt har nok været, at jeg selv blev mor. Mange af vores vennepar har haft svært ved at blive gravide og også os selv desværre i forhånd til en evt. 3’er 🙂 Mange har måtte have hjælp til at få børn.

Jeg har altid tænkt, at det var fordi, at vores generation er opvokset med konstant påvirkning af kemiske stoffer.

Da vi fik vores første søn, startede vi med at tænke over kemien i vores dagligdag. De sidste par år er det blevet en af mine store interesser og passion. Heldigvis finder min mand det også vigtigt og hopper glædeligt med på alle de nye tiltag.

Hvordan lever I konkret klimavenligt i hverdagen?

Vi har lavet den plan, at for hvert produkt, der bliver brugt op her i vores hjem, så skal vi finde en mere klimavenlig løsning. Det har været sjovt og lærerigt, men også en overskuelig proces.

  • Det seneste år har vi skåret vores kødforbrug ned fra 7 dage om ugen til ca. 2.
  • Vi vasker tøj med vaskeæg.
Hjemmedyrkede blomster
Hjemmedyrkede blomster
  • Vi hjemmedyrker blomster både til ude og inde, og bytter frø med naboerne.
  • Vi bruger hjemmelavede wraps som mellemlagspapir til madpakke og i stedet for staniol.
  • Vi bruger shampoo bar og rasul til hårvask.
  • Vi køber så emballage frit som muligt.
  • Vi sortere alt affald og har vores eget kompostsystem, så vi har mindsket vores brug af affald rigtig meget.
  • Vi har delt vores hus i to, så vi lever på mindre plads, men har så feriegæster boende fra hele verden i den anden ende af huset i stedet for. På den måde kan jeg også arbejde hjemmefra og nyde at hente ungerne tidligt. Det er win win. I vores feriebolig introducerer vi vores gæster til nogle af vores klimaløsninger, så de evt. kan blive inspireret i den retning.
  • Vi har udskiftet køkkenrulle med servietter klippet ud af gamle smukke duge fra genbrug.
  • Det samme har vi med brillepuds, hvor eddike og en klud er et fantastisk alternativ.
  • Alle plast klude er smidt ud og skiftet til bæredygtige.
Hjemmelavede wraps og stofservietter i køkkenet
Hjemmelavede wraps og stofservietter i køkkenet
  • Vi køber genbrugsmøbler samt tøj til os voksne.
  • Tandbørster, tandpasta er udskiftet med bambus og øko.
  • Som tørshampoo bruger jeg cacao.
  • Jeg har lavet min egen hårlak, som fungerer fantastisk af vand, sukker og lidt duft æterisk olie.
  • Creme er nu kokosolie eller anden olie.
  • Vores kaniner spiser det store grønt affald og vores høns spiser det små.
  • Vi har anlagt bede, der gerne skulle blive vilde med tiden for insekterne. Det næste projekt er en kæmpe køkkenhave, hvor vi kan dyrke egne grønsager.
  • Vi lærer ungerne at lave nye ting af f.eks nutella glas – der er blevet lavet til nye lamper til børneværelset.
Opvasketabs
Opvasketabs
  • Jeg laver egne opvasketabs af citronsyre, natron og øko opvaskemiddel.
  • Vi bruger varmepumpe som opvarmning.
  • Alt vi ikke vil have mere kommer i genbrugsbutikken og bliver aldrig smidt ud.
  • Vi bruger oftest vores tørrestativ fremfor tørretumbleren (Man vænner sig hurtigt til de hårde og ikke bløde håndklæder, det er lige som at være tilbage i barndommen igen 🙂
  • Vi lapper tøj eller recykler.
  • Bind er blevet udskiftet med menstrutionskop.
  • Vi bruger ikke ukrudtsmiddel, men tager ukrudt op med hænderne og lader det stå lidt vildere.
  • Bruger genbrugsbatterier og har udskiftet staerinlys med ledlys.

    Insektbo
  • Vi har lavet et stort insektbo i haven.
  • Vi har en kande stående i håndvasken til at opsamle overskudsvand. Det bruges til at vande blomster med.
  • Vi recykler så godt vi kan. (Dåser, tøj, emballage)
  • Vi opsamler affald.
  • Alle ting som kan fås i træ som opvaskebørste, tandbørster mm. bliver købt i træ fremfor i plastik.

Vores planer for fremtiden er at få opgraderet vores hus, så det bliver mere klimavenligt og helst CO2 neutralt med elbil, elcykler, evt. husvindmølle, solceller, installeret vandtanke, der kan rense og genbruge vandet, vi bruger i vores hverdag mm. Det er her min mand får mange gode ideer og kommer på banen.

Har der været udfordringer i forhold til at leve klimavenligt i hverdagen? 

En stor udfordring er at være klimabevidst i omgangen med andre. Heldigvis kommer flere og flere med på banen. Men med børn, der hurtigt kan blive mobbet, så er det stadig en balance, der skal findes i forhånd til f.eks tøj. Jeg indrømmer, at der er det ofte nyt tøj, de får. Hvorimod til mig selv handler jeg stort set altid genbrugstøj.

En udfordring har også været at få børnene til at spise mindre kød i madpakken, da det er svært at få dem til at spise de alternativer, som jeg har forsøgt at give dem med. Så kompromiset har været, at nogle af madderne nu er med figenpålæg eller banan, for så har vi da halveret kødet som pålæg.

Den største frustration og udfordring er faktisk at handle. Vi vil både gerne købe økologisk og emballagefrit. Men dette er stort set umuligt, når man bor på Fyn. Jeg bliver altid top frustreret, når jeg står i grønt afdelingen og alt er pakket ind i plastik. Det må da snart være muligt at droppe dette.

Hvordan har jeres børn taget det til sig?

De synes, det er sjovt at tænke kreativt og få lov at være med. For nyligt kom vores yngste på 6 og spurgte, om han ikke måtte gå en tur og samle affald 🙂 Han kom stolt hjem med en hel fyldt pose.

Børnene lytter, men det er hele tiden en hårfin balance at fortælle, hvorfor vi gør alle disse tiltag uden at skræmme dem.

I det store hele sker ændringerne løbende, så de er vant til alle vores sjove tiltag.

Vores børn tænker mest over det, når de har kammerater på besøg, der kigger undrende på, at vi har salsaglas eller marmeladeglas som drikkeglas, at vi har forskelige tallerkener købt i genbrugen og de spørger ind til det. Men så plejer de stolt at sige, at det er fordi, her i huset tænker vi på miljøet og genbruger.


Charlotte & hustandssvindmøllen

Charlotte - 46 år - uddannet kok - gift og har 2 børn - bor på Fyn.

Hvordan lever I konkret klimavenligt i hverdagen?

Vi fokuserer en del på klimavenlig adfærd i hverdagen uden at være hysteriske. De fleste ting, man kan gøre, sparer samtidig én selv for penge – så i mine øjne er det hjælp til selvhjælp.

Af de største (og dyreste) tiltag kom indkøb af husstandsvindmølle og jordvarme anlæg i 2011. Når man bor på landet, som vi gør, er der ikke mange andre miljørigtige alternativer, da vi enten kan fyre med olie, naturgas eller træpille fyr. Fjernvarme findes ikke.

I 2010 læste vi i et landbrugsblad om en elektriker, der havde lavet konstellationen vindmølle-jordvarme. Det så smart ud. Vi var trætte af oliefyr og dyr olie (det forurenede også).

Vi tog kontakt til elektrikeren. Han kom og havde en repræsentant fra en vindmølleforhandler med. Det var en underleverandør fra et tysk firma.

Hvad kræver det at få installeret en vindmølle?

At få installeret en vindmølle kræver, at man har 125 meter til sin nabo. Det tog 1/2 år at få tilladelserne (det var firmaet, der tog sig af diverse tilladelser fra kommunen).

Hvad koster det af få en vindmølle?

Møllen kostede 247.000 kr opstillet. Det var alt sammen dyrt (vi betalte også 120.000 kr. til jordvarmen), men vi havde sparet lidt op og lånte resten i banken, der gerne ville støtte energiforbedring med et grønt lån med lav rente.

Hvor meget energi får I fra vindmøllen?

Vindmøllen laver lige knapt 10.000 kw om året.

Huset bruger 4.500 kw og jordvarme pumpen (varme og varmt vand) bruger ligeledes ca 4.500 kw årligt. Så er der kun 1.000 kw tilbage.

Det var naturligvis en stor investering, men det gør så nu, at vi ikke har nogen udgift til energi til huset, da vindmøllen laver strøm nok til at dække varme, varmt brugsvand og vores almindelige strømforbrug.

Min mand arbejder som nattevagt og jeg om dagen – så vores elbil kører relativt langt årligt (35.000 km) og bruger derfor 7.000 kw (bilen kører i snit 5 km på 1 kWh). Derfor køber vi ca 6.000 kw om året desværre.

Vi har overvejet at købe solceller også for at dække det sidste, men skatte og afgiftsregler herhjemme gør det lidt op af bakke at gøre det rentabelt desværre.

Er der andre klimavenlige ting/handlinger I har gjort/gør?

Ja, det er der.

  • I 2013 købte vi elbil. Vi har en ældre stationcar med træk til de få gange vores store hund skal med eller jeg skal flytte heste og dermed køre med trailer. Det kan elbiler desværre ikke klare endnu – medmindre man har råd til en Tesla Model X – og det har vi ikke råd til. Men benzin bilen kører 5.000 km årligt og elbilen 35.000 km – så hovedvægten er lagt på el.
  • Jeg tænker over al form for genbrug. Køber gerne vores tøj i genbrugscentre.
  • Jeg handler så vidt muligt kun, når jeg alligevel er ude at køre.
  • Vi fylder opvaskemaskine og vaskemaskine inden de tændes – og begge kører på eco program.
  • Vi har varmen sat på 19-20 grader og tager varmt tøj på, hvis det bli’r for koldt.
  • Jeg bruger så få engangsartikler som overhovedet muligt – og bruger muleposer, når jeg handler.
  • Vi reparerer alt, hvad repareres kan, hvis det går i stykker.

Jytte – klimavejleder

Jytte - 45 år - gift med Jan og sammen har de tre børn på 16, 18 og 20 år. Jytte er lærer på Strib Skole (en almindelig folkeskole i Middelfart Kommune).

Hvordan lever du konkret klimavenligt i hverdagen?

  • Jeg cykler på arbejde.
  • Spiser klimavenligt
    (økologisk, dansk og
    har skåret gevaldigt ned på kød).
  • Sorterer affald i fem forskellige beholdere.
  • Har solceller på mit hus.

 

Hvad var det, der gjorde, at du sagde til dig selv, at det var nu, du skulle gøre noget for klimaet og handle? 

Det startede nok med, at jeg så en dokumentarudsendelse om Indlandsisen, der smelter. Jeg er geografilærer og brugte det i undervisningen, så da jeg så ansigterne på eleverne, var jeg klar over, at den var gal. Det satte tanker i gang i mig og derefter har klimaændringerne og naturkatastrofer gjort mere og mere indtryk – derfor tænkte jeg, at jeg må starte et sted og gøre en forskel.

Kan du fortælle noget mere om dit arbejde som klimavejleder og hvordan klimarådet fungerer på din skole?

Mit arbejde, som klimavejleder på skolen, er at få implementeret klimaundervisning på alle klassetrin. Jeg skal prikke til lærere for at minde dem om, at det skal på årsplanen. Yderligere skal jeg arrangere fagdage, hvor vi arbejder med klima. Dette har jeg gjort i samarbejde med vores internationale koordinatorer og vi har således arbejdet med de 17 Verdensmål.

I år har jeg startet et Klimaråd op, for at inddrage eleverne mere. De får andre ideer end jeg gør og det er deres fremtid det drejer sig om. Det har stor effekt på de små elever, at de store kommer og sætter ting i værk. Vi havde en fantastisk juleklippedag, hvor de store elever lavede genbrugsjulepynt sammen med de små. Der var også bedsteforældre den dag, som synes det var fantastisk at slippe for glanspapir og glitter. En rigtig hyggelig dag, hvor det bedst pyntede genbrugslokale i hver afdeling fik en præmie.

Genbrugsjulepynten

Klimavejlederne på skoler i Middelfart mødes 4 gange årligt og udveksler erfaringer og kommunen har en skolekonsulent tilknyttet, som giver os mulighed for at mødes. Han arrangerer, at vi kan deltage i byens folkemøde, og der bliver vi set af erhvervsfolk og politikere, som er villige til at samarbejde. Hver klimavejleder har således fået en virksomhed tilknyttet. De vil gerne lære noget af os og vil gerne give noget igen. Mit klimaråd har sejlet matchrace (vi har et matchracecenter i byen) og der kom omtale i avisen. Forældrene var med som tilskurere.

Matchrace

Det giver god mening at få forældre på banen, og det næste projekt, klimarådet har på banen, er at få forældre til at lave mere klimavenlige madpakker til eleverne på skolen.

 


Signe og hønsene

Signe -  36 år - uddannet PhD i Biologi og arbejder pt. på Aarhus Universitet med administration og vejledning - Bor på et nedlagt landbrug i Mårslet ved Aarhus.

Hvordan lever du konkret klimavenligt i hverdagen?

Jeg forsøger at leve klimavenligt, hvor jeg kan og hvor det giver mening i hverdagen:

  • Jeg køber primært brugt tøj til mig selv og mine børn.
  • Spiser mere og mere vegetarisk og skærer ned på mælkeprodukter.
  • Tænker over, at frugt og grønt ikke må komme fra den anden side af jorden.
  • Køber primært økologisk, men foretrækker også tit danske produkter pga. kortere transport.
  • Vi holder tit ferie i Danmark, eller hvor vi kan køre/sejle til, så vi ikke skal flyve.
  • Jeg har købt en elcykel, og tager den på arbejde mange dage – har 15 km. Så sparer vi en ekstra bil, selvom vi bor på landet.
  • Vores hus har elvarme, så vi arbejder på snart at få sat solceller op – indtil videre har vi isoleret det så godt, vi kan for mindst muligt varmeforbrug.
  • Af mindre ting, bruger jeg tørrebolde i tørretumbleren (den kan jeg ikke leve uden pt).
  • Jeg har altid mine egne indkøbsnet i tasken, når jeg handler.
  • Jeg køber tit mad via toogoodtogo.
  • Og så har vi høns, der spiser køkkenaffald, giver æg og laver gødning til køkkenhaven. Så vi genererer ikke ret meget affald.

Har der været udfordringer i forhold til at leve klimavenligt i hverdagen? 

Det kan være udfordrende ikke at købe nyt tøj…! Og så er det ikke altid nemt at få familien med på ideen om at spise vegetarisk, men små skridt har også ret. Det gælder om at blive ved med at prøve og snige det ind, hvor man kan!

Hvad eller hvem gjorde, at du sagde til dig selv, at det var nu, du skulle gøre noget for klimaet og handle? 

Tror ikke, der har været et specifikt vendepunkt – det er mere kommet snigende i løbet af de sidste 10 år måske. Efterhånden som der er kommet mere fokus og viden om området i medierne.


Malene & LøbForMiljøet

Løb - klimasejt

Malene - 26 år - er i gang med en pædagoguddannelse - bor i Nordjylland med sin kone og der barn.

Hvordan lever du konkret klimavenligt i hverdagen?

  • Jeg lever 75 % vegansk og 25 % vegetarisk.
  • Jeg køber næsten alt vores tøj brugt.
  • Vi bruger bl.a. bambustandbørster og hæklede runddeller med kokosolie til at fjerne make-up.

Kan du fortælle om ”Løb for Miljøet”? 

Jeg begyndte at løbe for 3 år siden og det faldt i min smag at få motion på den måde. En dag slog det mig, at mit løb måtte kunne kombineres med min kærring for miljøet. Og deraf opstod idéen til “Løb for miljøet”.

Jeg ringede til min far og spurgte, om han ville sponsorere 1 kr. pr. kilometer, som jeg løb i perioden 1.12-2018 til 1.12-2019. Det sagde han ja til. Min far har et firma, der har med genbrug, metal og bilskrot at gøre. Jeg har således fået genbrug og genanvendelse ind med modermælken.

Jeg har siden projektets start fået yderligere tre sponsorere, så nu løber jeg 4 kr. ind pr. kilometer, som går til Verdens Skove.
Verdens Skove er en organisation, der støtter bevarelse og bæredygtig brug af regnskoven.

Hvis dette har fanget din interesse, har jeg en instagram profil under navnet Loebformiljoet, hvor du er mere end velkommen til at følge med.


Magnus & selvforsyning

Magnus – 25 år – uddannet produktionsgartner med stor interesse inden for bæredygtighed, selvforsynende permakultur og zero waste – har kastet sig ud i at producere spiselige planter på bæredygtigt vis samt formidling herom.

Hvordan lever du konkret klimavenligt i hverdagen?

  • Jeg skralder madvarer for at mindske madspildet.
  • Dyrker egen frugt og grønt.
  • Sorterer skrald.
  • Jeg køber aldrig nyt tøj.
  • Anvender som regel genbrug/brugte varer.
  • Jeg konserverer, fermenterer og dehydrerer madvarer for størst mulig udnyttelse og minimalt spild.

Har der været udfordringer i forhold til at leve klimavenligt i hverdagen?

Tid, prioritering, penge, energi og gamle vaner.

Jeg kunne godt få et 8-16 job og knokle de næste fem år, investere 25% af min indkomst og bagefter leve af afkastet. Men jeg vil gerne gøre en forskel her og nu, for andre mennesker og for naturen. Jeg er sikker på, at det kan skabe et grundlag, jeg kan leve af.

Det handler meget om at nedbringe sine udgifter og mindske sit behov/forbrug, så rådighedsbeløbet kan bruges der, hvor det har en betydning for klimaet.

Hvad eller hvem gjorde, at du sagde til dig selv, at det var nu, du skulle gøre noget for klimaet og handle? 

Jeg har altid gået med drømmen om at være uafhængig af andre, så selvforsyning har altid ligget i baghovedet.

Jeg fik min interesse for selvforsyning fra mine bedsteforældre, som altid har haft køkkenhave. Man kunne med garanti finde mig oppe ved hindbær- og ærtebuskene eller oppe i det store kastanjetræ.

Jeg husker tydeligt, da en ven fortalte mig om Geoff Lawton: her startede min interesse for permakultur. Det er snart 7 år siden. Det hele gav lige pludseligt mening – alt fra hvordan man kunne designe jord, huse og faciliteter – til at have minimum co2 aftryk uden at gå på kompromis med levevilkår og samtidig få den mest næringsrige bæredygtige mad.

Hvad er den sejeste klimaløsning, du har hørt, set eller læst om?

Det må være Boyan Slat fra Holland.

En ung iværksætter, der har designet en båd, der kan rense havet for plastik. Der er allerede meget innovation og igangværende projekter på området, men han var den første, jeg hørte om.

Årsagen, til at det er vigtigt, er, at plankton spiller en afgørende rolle for klimaet.  Foruden dette er det en kæmpe del af fødekæden i havet. Derfor er vi nødt til at værne om vores hav for at sikre fremtiden.


Jannemieke & Solenergi i Holland & bæredygtigt tøj

Jannemieke - oprindelig fra Holland - 53 år - uddannet i litteraturvidenskab.

Hvad var det, der gjorde, at du sagde til dig selv, at det var nu, du skulle handle for klimaets skyld? 

Jeg så dokumentaren True Cost i 2016 om tøjproduktion – den viser, hvor forurenende tøjproduktionen er i den trejde verden og hvor store menneskelige omkostninger den har. Jeg stoppede direkte med at købe hos de store fast fashion kæder (H&M, Zara, Bestseller (Only, Vero Moda, Vila)).

Jeg har ligeledes skrevet til mange fast fashion kæder med spørgsmål og opfordringer til at gøre deres produktion mere bæredygtigt. Jeg ved ikke endnu, om det har nogle effekter.

Derfra er det egentlig gået slag i slag og jeg har jeg gjort flere og flere klima- og miljøtiltag.

Hvordan lever du konkret klimavenligt i hverdagen?

  • Vi er begyndt at spise vegetarisk – ca. 4 dage ud af 7 spiser vi ingen kød.
  • Vi dyrker en del grøntsager og frugter selv.
  • Vi sanker en masse i vores landsby, da der er frugttræer og buske over det hele!
  • Vi bekæmper madspild ved at spise det, vi har i køleskabet og køber too good to go.
  • Jeg har plantet masser af planter og blomster til bierne i haven for at hjælpe dem at fremme biodiversiteten.
  • Jeg læser meget (ca. 30-40 bøger om året), men jeg køber 95% af mine bøger brugt og giver dem videre til andre eller sælger dem på loppemarked.
  • Vi er ret internationale, da jeg er hollænder, min mand er svensker og vi bor i Danmark – men vi prøver at begrænse flyvning til maks. et par gange om året. I stedet for kører vi i vores hybridbil.
  • Vi har en sparebruser, så vi sparer ca. 25-30% på vores vandforbrug.
  • De ting, vi køber til vores hus, er for det meste genbrugsting.
  • Vi køber ikke meget nyt tøj, og det vi køber er 80% bæredygtige mærker.
  • Det er vores ambition at få et par regnvandstønder i haven for at spare på vandet.
  • Vi vil lægge grønt tag på et af vores skure (til at begynde med).
  • Vi er i gang med at spare sammen for at få solpaneler på taget – det kommer nok til at tage et år eller mere før vi har pengene.

Sammen med nogle andre i nærområdet rydder vi op i naturen ca. en gang om måneden. Disse aktioner lægger vi ud på Facebook og der kommer flere folk, som hjælper til for hver gang. Vores filosofi er, at affald ikke hører hjemme i naturen – dyr kan skade sig på det eller dø af det. Og det tager lang tid at nedbryde, især plastik, aluminium (fra dåser) og glas.Vi tror også, at affald tiltrækker mere affald – så jo mindre der er i naturen, jo mindre smider folk fra sig. Samtidig, hvis vi bliver flere og flere mennesker, der er ude at samle ind, så bliver det måske endnu mere ilde set at smide ting fra sig.

Indtil videre har vi også delt ca. 600 lommeaskebægre ud til rygere og vi arbejder på at få tilskud til at afholde nogle tøjbyttemarkeder.

Hvordan tror du, at vi bedst løser klimakrisen?

Solenergi & Holland

Jeg kunne godt tænke mig, at vi også rykkede os mere og hurtigere i forbindelse med f.eks. solenergi. Det er allerede meget udbredt i Holland, mere end i Danmark.

Her er nogle eksempler på, hvad man gør i Holland:

  • Du kan som forbruger få leveret enten vind- eller solenergi, selvom du ikke selv har plads til at installere solpaneler – eller hvis du er lejer og ikke selv  kan bestemme, om der må installeres solpaneler. Det er enten en vind- eller solpark, der leverer strømmen. Solparker er der efterhånden en del af, da mange bønder lægger solpaneler på deres grund. Det kan nemlig bedre betale sig at sælge solenergi end grøntsager 🙂
  • Man vil gerne have alle skoler til at installere solpaneler. Det gøres ved, at der er en speciel fond, som låner skolerne penge, så de med det samme kan installere 200 paneler på taget. De sparer penge på strøm med det samme (op til 6.000 euro om året) og får et lån med lav rente og lang løbetid, så der betales meget lidt af på det pr. måned – men panelerne kan installeres uden at have noget kapital liggende. Der er pt. ca. 1.000 skoler i Holland, der har solpaneler – men man vil gerne have, at alle 6.000 hollandske skoler får dem installeret inden for de næste 5 år.
  • Ejerne af solpaneler har en fordelagtig aftale: de kan sælge deres el tilbage til samme pris, som de køber det. Derudover får de deres moms tilbagebetalt ved anskaffelsen af solpaneler.
  • Forbrugerne kan også investere i solpaneler: du kan købe en ”andel” i en solpanelpark og på den måde får forbrugerne afkast på overskuddet af salg af el.

Links:


Bodil og projekt SKODværk

Foto: Emilie Cosmi
Bodil - 53 - uddannet inden for handel og kontor.
Foto: Emilie Cosmi

Hvad var det, der gjorde, at du sagde til dig selv, at det var nu, du skulle gøre noget for klimaet og handle? 

Dette havde været undervejs i et 1 års tid – følelsen af at ville gøre en forskel. Samtidig var der en frustration over, at jeg så affald hver dag på min cykeltur fra min bopæl til min arbejdsplads.

Jeg tænkte, at jeg ville være flov over ikke at gøre noget ved det, mens jeg kunne. Jeg ville ikke ende med at være en generation af forældre, der bare talte om problemerne, og ikke bidrog aktivt til at skabe forandring.

Jeg ville gerne give mine børn mod, håb og troen på, at vi alle kan skabe forandring.

Kan du fortælle om Projekt SKOD?

På et tidspunkt undervejs i mine miljøprojekter stod jeg ved en skillevej, hvor jeg tænkte, at der skulle mere til end blot at samle affald.

Det var ikke nok at lave affaldsindsamlinger og lave opslag omkring vort virke. Nej, jeg ville forsøge med andre kreative tiltag for at “vække” folk og få rettet opmærksomheden mod det affald, der havner i miljøet. Dette i en forhåbning om, at det kunne få folk til at ændre adfærd.

Så startede jeg med at bruge de skodder, vi/jeg havde samlet rundt omkring, til budskaber.

Foto: Maria Guggenheim

Det startede lidt i det små, men så fik jeg mod på at gøre noget større ud af det. Det har så resulteret i flere større skodværker, bl.a. ved Ørestad St. Metro, DR-byen, Vanløse, KBH..

Alle mine værker kan ses på min Instagramprofil made_by_my_ butts.


 

Be First to Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Mission News Theme by Compete Themes.